Dådløshedens Danmark

Innledende kommentar av redaksjonen – www.Kommentar-Avisa.no – 10.08.2015

Gjennom en av våre bekjente har vi fått oversendt denne artikkelen av Jens Kristian Lings i Danmark med tillatelse til å offentliggjør den i Norges Kommentar Avis. Den har en åpning vi skal begynne med og ta med oss inn i disse stridstider om vår gamle kristne arv: ”Et kristent folk, der sidder dådløst hen, når dets idealer trædes under fode, slipper forrådnelsens kræft ind i sit sind”

Vi trykker den fordi vi synes den er meget aktuell også i norsk sammenheng - selv om vi hadde en kong Håkon den 7ende, øverstkommanderende Eriksen på Oscarsborg, general Fleischer og C. J. Hambro - samt en del andre - som forstod og stod opp mot den totalitære og menneskeforaktende nasjonal-sosialismen da den bredte seg i Europa og etter hvert inntok Danmark og Norge. (Les bare bøkene "Blücher", "General Fleischer" og "Dømmer ikke", "Svaret" av Bomann Larsen m.fl.)

Artikkelen taler om en farlig ånd og tankeverden som langt fra er utdødd - men igjen og igjen dukker opp gjennom disse verdens herrer i dette mørke. Det var nok av folk - også I Norge som ville samarbeide med de totalitære krefter - og dessverre er den mange i dag også som ikke forstår hva de står overfor når de bryter ned nasjonalstaten og samarbeider langt på vei med det katolskstyrte EU og dyrkelsen av det jesuittstyrte Rom. De hadde en betydelig innflytelse i Mussolinis Italia og Hitlers Tyskland. Konf. gjerne også det tyske ukebladet Sterns offentliggjøring av "Hitlers falske dagbøker" med den konforme nazist og sjefsredaktør Henri Nannen i spissen. Han var venn av en annen nazist - Sassen - som laget store intervjuer om visjonene for "Det tredje riket" - med Eichmann i Argentina før han ble tatt og dømt i Israel. De mente de hadde en realistisk tanke om å gjenreise "Riket»! Du finner stoff om det ved søk i Norges Kommentar Avis.

På denne bakgrunn er artikkel under meget lesverdig - også for oss nordmenn som heller ikke fikk et skikkelig oppgjør etter krigen som det står særlig respekt av. Også i dag synes mange blinde og døve for de ideologier som igjen inntar landet vårt - og med en mektig "osmoseeffekt" (A. Berg) som brer seg også inn i det "åndelige regiment".

Vi gjør oppmerksom på at Stauning, nevnt under, var dansk statsminister frem til 1942. Kaj Munk var dansk prest i Vedersø, talte mot okkupasjonsmakten, og ble henrettet av Gestapo den 4. januar 1944.

Dådløshedens Danmark

Af Jens Kristian Lings

”Et kristent folk, der sidder dådløst hen, når dets idealer trædes under fode, slipper forrådnelsens kræft ind i sit sind”. ”Kunne det gå nogen værre end os? Vi fik Hitler og beholdt Stauning”. ”Stauning orglede ud over landet, at diktaturet aldrig kom til Danmark, det ville i så fald blive over mange lig. Ligene var nu til at tælle, og Staunings var ikke imellem dem”. Dette var Kaj Munk-citater.

I bestræbelserne på igen at reparere revner i låget over råddenskaben i vores historiske kælder eftersøges folk fra ”Frikorps Danmarks”, som nu kaldes krigsforbrydere. Det var særdeles ønskeligt, om man først rensede ud højere oppe i det politiske hierarki.

I 1939 blev Hermann Göring ridder af Dannebrog.

Hvorfor formår ingen effektivt at mane påstanden om ”Rostock-mødet” den 17.3.1940 mellem den danske udenrigsminister, P. Munch, og Heinrich Himlers udsendinge i jorden? Skyldes det, at vi havde lovet tyskerne ikke at gøre særlig modstand, når de kom?

Var de få soldater, der blev sendt mod tyskerne den 9. april, udkommanderet ved en fejltagelse eller sendt ud til symbolsk nedslagtning med henblik på et modstandsalibi?

Bør ordet ”besættelse” skiftes ud med udstationering af tyske tropper?

Statsminister Stauning troede til sin død, at Hitler ville vinde krigen. Den 8.7.1940 udsendte han en erklæring hvori han bl.a. sagde: Men det danske folk står også med sympati og god vilje til at opretholde det gode og venskabelige forhold til andre nationer og først og fremmest til den tyske nation, med hvilken samarbejdet er den naturligste sag”.

Den 23.2.1941 sagde han i KB-hallen på Smedenes kongres bl.a.: ”at bortset fra Sveriges og Norges folk, var der ikke andre end tyskerne, som vi på naturlig måde kan have en nærmere, intim forbindelse med”.

I 1941 blev den tyske udenrigsminister, Joachim von Ribbentrop, ridder af Dannebrog.

I 1942 skridtede Danmarks øverste militærofficer, general Gørtz, fronten af hos det ”Frikorps Danmark”, som med den danske regerings velsignelse var indrulleret i Hitlers Waffen-SS. Stauning døde den 3.5.1942 og afløstes af Vilhelm Buhl.

I en tale sagde Buhl bl.a.: ”sabotage er en af de alvorligste forbrydelser, der kan begås mod et krigsførende land, og i almindelighed kendes der for sådanne forbrydelser i de krigsførende lande kun een straf, nemlig dødsstraf”…. ”Men regering og politi formår ikke alene at skabe ro og sikkerhed, som er en betingelse for, at forholdene kan udvikle sig som hidtil. (...) Vær med til at

gøre det klart for alle, og navnlig de unge, at den, som begår sabotage eller hjælper med dertil eller overfor myndighederne tilbageholder viden om sabotageplaner eller undlader at medvirke til opklaring af sabotage, handler mod sit fædrelands interesser”.

Regeringen drøftede flere gange at indføre dødsstraf for sabotage.

I 1945 indførte Samlingsregeringen ”Straffelovstillægget”, efter hvilket man henrettede dem, der havde fulgt Vilhelm Buhls opfordring i 1942. De kaldtes nu stikkere. Folk fra ”Frikorps Danmark” fik 2-3 års fængsel.

Havde den norske udenrigsminister, Trygve Lie, og den danske ambassadør i Washington, Henrik Kaufmann, ikke grebet ind i 1945 i de allieredes debat, var Danmark formodentlig blevet placeret på taberbænken sammen med Tyskland.

For få år siden krævedes Søren Kam udleveret fra Tyskland til retsforfølgelse for drabet i 1943 på BT-redaktøren, Carl Henrik Clemmensen. Hvorfor fremsattes kravet først da? Og hvilken dom måtte en rettergang nødvendigvis ende med?

Da Kaj Munks mordere fik dødsstraf, som ændredes til mange års fængsel, som efter 3-4 år ændredes til benådning og hjemsendelse til Tyskland, kunne vi højest have idømt Søren Kam 3-4 år. Var udleveringskravet kun skuespil?

Danmarkshistoriens kælder trænger fortsat til en kraftig udrensning.

”Gud bevare Danmark!” som dronningen siger.

(Artikkelen er i flg opplysninger vi har fått offentliggjort i Kristelig Dagblad, men nektet inntatt i JyllandsPosten, Danmarks største avis og Kaj Munks avis.)