Grunnlov, Straffelov, Ytringsfrihet og avisen Dagen.

Av Jørgen Høgetveit

Avisen Dagen i Bergen har igjen en leder om ytringsfriheten som heter: "Ytringsfrihet bør finde sted".

De skriver m.a.: "Forslaget konkretiserer i svært liten grad innskrenkningen, men framhever i stedet enkeltpersoners rettigheter og statens plikt i forhold til ytringsfriheten. Det gir lovparagrafen en annerledes innretning enn eksisterende. - Paragrafen gjennomfører i sterkere grad enn før et skille mellom det konstitusjonelle i Grunnloven og det strafferettslige." - "Regjeringen ønsker ikke en grunnlovsbestemmelse som er et hinder for å beholde straffelovens paragraf 142 om blasfemi, selv om punktet om "Ringakt mod Religionen" er utelatt fra grunnlovsbestemmelsen."

"En tilsvarende tenkning blir brukt i forhold til pornografi. Departementet vil opprettholde straffelovens § 204, selv om punktet "Sædelighed" utgår frå Grunnloven. Grunnen er at Departementet mener at en rekke former for pornografi kan være skadelig og føre til ulovlige handlinger."

Så avslutter de med: "Vi skal her ikke ta stilling til den prinsipielle begrunnelse som anføres på disse pkt, men det er godt at regjeringen går inn for å opprettholde straffelovens bestemmelser om blasfemi og pornografi."

Gr.l. av 1814 lyder slik i § 100. : "Trykkefrihed bør finde Sted. Ingen kan straffes for noget Skrift af hvad Indhold det end maatte være, som han har ladet trykke eller udgive, medmindre han forsetligen og aabenbar enten selv har visst, eller tilskyndet andre til Ulydighed mod Lovene, Ringeagt mod Religionen, Sædelighed eller de constitutionelle Magter, Modstand mod disses Befalinger, eller fremført falske og ærekrænkende Beskyldninger mod nogen. Frimodige Yttringer om Statsstyrelsen og hvilkensomhelst anden Gjenstand ere Enhver tilladte."

§ 110. (Nå i § 112) Naar Rigsforsamlingen har antaget denne Constitution, vorder den Rigets Grundlov. Viser Erfaring, at nogen Deel af den bør forandres, skal Forslaget derom fremsettes paa et ordentlig Storthing og kundgjøres ved Trykken. Men det tilkommer først det næste ordentlige Storthing at bestemme, om den foreslaaede Forandring bør finde Sted, eller ei. Dog maa saadan Forandring aldrig modsige denne Grundlovs Principer, men allene angaae Modificationer i enkelte Bestemmelser, der ikke forandre denne Constitutions Aand, og bør 2/3 af Storthinget være enig i saadan Forandring.

Norges Kommentar Avis

Dagen har dessverre - som en ser det hos en rekke teologer - for liten forståelse for rettsstaten og dens §§. Om dette kan komme av den generelle antinomistiske forkynnelsen som lenge har regjert i landet vårt, eller liten forståelse for viktigheten av både Grunnlov og div. underordnede sektorlover - og andre lover og rettstenkning generelt - skal være usagt. Man lever ganske enkelt for fjernt fra den jevne mann og kvinnes møte med lover - og forvaltnings Norge. Et byråkrati og regelstyring som etter hvert synes ganske tyngende for den jevne mann i forhold til den frihet som Gr.l. skjenket oss. En har gjentatte ganger hatt debatt med sjefredaktøren i Dagen som fastholder igjen og igjen at Grunnlovens § 2 er opphevet etter Børre Knudsen dommen. Dette på tross av at loven fremdeles står der i § 2 og § 112 (vedrørende endringer av Gr.l.) er heller ikke endret. Aksepterer man denne oppgittheten, kan det fort gå som tidligere sjefredaktør Arthur Berg sa en gang, at det blir en selvoppfyllende profeti fordi ingen etter hvert vil ta den på alvor og kjemper for den.

La oss slå det fast en gang for alle at:

  1. Grunnloven er lov av første grad og den er retningsgivende for all annen lovgivning og forvaltning i kongerike Norge.
  2. Den kan ikke endres med simpelt flertall - men må ha 2/3 flertall for å kunne endres og må vedtas i 3 påfølgende Storting for å bli gjeldende lov..
  3. Og endringer kan ikke foretas som bryter med Gr.l. ånd dvs. § 2. Se Gr.l. § 112.

Så langt en kan forstå en bokstavelig forståelse av § 112 og § 100 er de foretatte forandringer direkte brudd på Grunnloven. Man svekker Gr.l. klare bånd mellom § 2 og § 100 i strid med § 112. Og det er ganske interessant at det var kristenfolket som tok den siste store striden for at Ordet skulle få fritt løp i Norge med H. N. Hauge og kampen mot Konventikkelplakaten og Norge kunne bli en velordnet velstandsnasjon nesten uten sidestykke i verden.

Derfor er det uhyre farlig når erosjonen av Grunnloven begynner og skyter fart. Vi ser her at under-gravingen har blant annet en hensikt og det er å åpne opp for andres religioner og svekkelse av vernet omkring "den evangelisk-lutherske religion" i Gr.l. teksten. Med "Religion" i den gamle teksten siktes det klart og tydelig til § 2. Og det er jo helt i tråd med det man stadig ser mer av fra bl.a. fra Erna Solbergs side som to ganger har gjort forsøk på å få godkjent Shariaråd i Norge - en ny rettsorden i Norge - mot iherdige protester bl.a. fra tidligere sogneprest Olav Andres Dovland.

Å snakke om mer skille mellom det "konstitusjonelle i Grunnloven og det strafferettslige." er og en merkelig tale. Vernet om Gud og hans navn - altså vern mot blasfemi - hører jo nettopp med til Konstitusjonen § 2 - og konstituerer Norge som en kristen rettsstat - helt i tråd med det som den rettslærde professor Robberstad ved (Lovavdelingen i Justisdep.)slo fast i sin Kirkerett så sent som i 1951 på MF.

Når det gjelder Dagens forståelse av "Sædelighet" som det bare skulle gjelde pornografi, så er det bedrøvelig ensidig. "Sed og skikk" er et eldgammelt uttrykk for et mangfold av oppførsel som bryter med det loven og man ellers sier er rett og galt. Derfor taler vi også om det "store sedskifte" som kom med Hellig Olavs lovgivning på Moster i 1024 - og så klare Dagen å gjøre det om til "bestemmelser om blasfemi og pornografi".

Det hadde vært en stor glede om man igjen kunne fått en kunnskapsrik mann som professor Robberstad på plass i norsk rettspleie - en mann som viste hva han snakket om før han uttalte seg. I tillegg til en ufattelig kunnskapsmengde - konf. artikkelen: Prof. Robberstad og lovgivning i www.Kommentar-Avisa.no

Så lærte han seg oldnorsk for å kunne lese og oversette Norges gamle kristenlov av Magnus Lagarbøter og Gulatingsloven m.m. Han var bevisst våre lange og uhyre verdifulle rettstradisjon og gjorde sitt ypperste for å bevare den og bygge den videre ut.